Til "Summer Meetup" - det naturlige lys

Jeg var til et fotomeetup der var arrangeret i Odense. Et meetup er en dag hvor fotografer, modeller og make-up folk mødes for at have det sjovt med deres fælles interesse – fotografering. Det er ofte et meget åbent koncept, som ikke kræver betaling eller et bestemt teknisk niveau. Alle kommer for at hygge sig og lære af hinanden.

Der var på dagen sat et tema og det var “Naturligt lys”. Så flash er forbudt, men reflektorer var ok. Jeg ville dog gerne øve mit helt simple setup og kun tage billeder af tingene, som de så ud. Opstillingen var altså mig selv, kameraet og  modellen.

Vejret var på mange måder rigtig svært at arbejde i, da det flere gange regnede og der ustandseligt var en voldsom blæst. Det var koldt og lyset skiftede konstant pga. skyer.

Jeg havde bestemt mig for at øve en tilgang hvor modellen er mellem mig og solen. På den måde ville jeg undgå at øjne bliver for lukkede og at der kommer kraftige skygger i ansigtet. På samme tid kan jeg opnå et pænt hårlys. Alle billederne er taget på en typisk dansk sommerregnvejrsdag med vind og kulde. Intet andet er brugt end mit kamera. Det kan lade sig gøre :)

Resultaterne kan ses herunder

Jeg tog også et par stemningsbilleder på dagen

Nogle lidt alternative gæster var også mødt op for at få taget billeder. Denne svane ville have fotograferet sine børn – og det kom der så et familieportræt ud af.

Summer-meetup-1.jpg