_X2A0579

Jeg har aldrig interesseret mig specielt for heste. Af samme grund ved jeg meget lidt om dem. Hesten har dog altid fremstået som et mytisk dyr for mig. Mennesket har en meget lang historie med heste og sammen er de kommet vidt omkring i verden.

En dag slog det mig at jeg aldrig havde taget billeder af en hest – og det måtte jeg bare. Men hvor finder jeg lige en hest?

Det tog ikke lang tid at researche sig frem til at der inde for overskuelig tid var et stævne jeg kunne tage til. Og det gjorde jeg.

Jeg vil gerne en dag tage billeder af en hest uden rytter, uden saddel. I et landskab – måske som mennesket fandt den første gang. Men i dag blev det med rytter og saddel og masser af bevægelse. Det var en fin øvelse og gav mig da i hvertfald en smule indblik i deres gang, lyde og temperament.

Det var nogle gode timer. Der var masser af mennesker samlet, som delte deres interesse for heste. Jeg så meget unge ryttere tage spring og falde af hestene med stort mod. Dyrene blev rost efter hvert spring og kommanderet inden. Et rigtig godt førstegangsmøde for mig med denne hesteverden.

Herunder viser jeg udvalgte billeder fra dagen. Skulle nogen være interesseret i et eller flere af billederne kontaktes jeg gerne. Så finder vi ud af noget :) - jeg kan kontaktes via  http://rbukholt.dk/#kontakt

Billeder fra “Dalumgaard Rideklub - Springstævne for hest og pony”

_X2A0491 _X2A0514 _X2A0527 _X2A0549 _X2A0554 _X2A0579 _X2A0754 _X2A0762 _X2A0904 _X2A0980 _X2A1105 _X2A1280-v2