IMG_0229
Det er ikke unormalt at større byer har deres eget motionsløb. Så selvfølgelig skal Berlin også have et. Berlin Marathon er dog nærmere at betragte som en industri. Der er næsten 40.000 løbsdeltagere og dagen før løbet er der et mindre løb for rulleskøjter hvor der “kun” deltager 8.000.
At løbet er så stort som det er og på visse måder elitært (marathon er ikke for alle) – så er der lige før løbet et marathon for handikappede.
Udlevering af numre foregår i den nedlagte Flughafen Tempelhof. Her har arrangørerne BWM og Berliner Morgenpost stillet lidt forskelligt op på de gamle terminalpladser.
Ja – der er ikke så meget at sige om det – men flot var det da.
Man har formået at lave et løb hvor der er en stor blanding af professionelle og almindelige amatører. Løbet tiltrækker også mange publikummer og bestemt også en masse originaler – både som deltagere og tilskuere.
Ved nogle sporvognskinner satte rulleskøjteløberne farten ned – hvis de var fornuftige altså. Her ses et af de utallige eksempler på excentriske løbere, som har klædt sig ud i dagens anledning. I baggrunden ser man den tidligere SED-bygning.
Her ses en deltager i løbet for handikappede – han deltog med en specielt cykel, som han drev med håndsving – og han var ikke langsom.
Omkring 11km efter start var den daværende verdensmester og rekordindehaver Haile Gebrselassie stadig først. Det ændrede sig dog senere.
Og her den nye verdensmester og rekordindehaver Patrick Makau Musyoki kort før mål.
Målområdet var selvfølgelig placeret ved det verdenskendte Brandenburger Tor, som man faktisk løb igennem.Det er et spændende løb at være tilskuer til. Imens man venter at se nogle berømte løbere eller folk man kender, så kan man more sig over folks opfindsomme løbedragter.
Her er et lille udsnit af hvad man kunne blive udsat for.
Jeg har med vilje holdt farven på begge løbere – da jeg ikke ved hvem jeg synes var mest skør.
Flot løbedragt!
Denne ninja oplevede i målområdet den store ære at blive filmet og vist på en enorm storskærm imens der spilledes “Kung-Fu Fighting” af the Foo Fighters. Det må have været hele turen værd for ham.
Denne løbers dragt syntes lettere bekymrende. Men han fuldførte og var til glæde for mange mennesker.
En mand havde fundet på at snige en ekstra deltager med. Man spekulerer på om han har kørt med “Jonathan” hele vejen.