IMG_7458
Jeg var så heldig at blive inviteret til Venedig – så jeg pakkede mit kameraudstyr og tog afsted.
Alle mennesker kender Venedig og især er byen nok kendt for sin særegne infrastruktur – alt sejles omkring. Ligeledes er der visse kendte bygninger, som gang på gang er blevet brugt i film og anden populærkultur. Jeg fik billeder af alle de vanlige turistmagneter, men prøvede også at rette linsen mod andet. Ikke at jeg har forsøgt at finde de mest ukendte og sære steder – men jeg har gået lidt omkring og givet tid til noget af det man ikke når at se, hvis man er på en éndagsudflugt i byen.
Lige ved Markuspladsen kan man se hvor tæt på vandet man faktisk er. Venedig er ikke bare kanaler – men byen ligger faktisk midt ude i vandet. Bølgerne slår sprøjt ind mod bredden og kun få centimeter kan afgøre om hele pladsen er oversvømmet – hvilken den faktisk bliver tit.
Om aftenen omtrent samme sted kan man på en ø ud for Venedig se endnu en Campanile (tårn) og endnu en kirke. Disse er utvivlsomt ikke lige så besøgte som dem ved Markuspladsen – de har dog en stor lighed – mærkeligt.
Som et monument står Vivaldis kirke med front ud mod vandet – man kan her se at selvom de prægtige bygningsværker er fint udsmykket og når godt op i højden, så er der sparet en del på dekorationen til siderne.

Her et billede af Markuskirken. Jeg fandt især spiret interessant, da stilen ikke rigtig mindede mig om noget. Fronten af kirken synes jeg er ret standard – der er et billede af en nadver og så ellers forskellig udsmykning – ligesom så mange andre kirker kan have det.

Hvis man bevæger sig lidt væk fra de mest befærdede pladser finder man også fortovscafeer – her kan spises til lidt anderledes priser – selvom intet i Venedig kan siges at være billigt. Her ses en typisk italiensk bruschetta, som blev serveret som noget der kunne spises imens vi ventede på den “rigtige” mad. Dejligt simpelt.

En dag gik jeg mere eller mindre tilfældigt rundt i byen og ledte især efter solen. Jeg fik bl.a. dette billede, som er et fint eksempel på et opgør med en fordom. “Man kan ikke tage billeder i modlys”. Det må siges at være en skrøne der intet har på sig. Jeg fik placeret solen mellem to bygninger, så det kunne give en sjov effekt. Englene ser ud til at nyde vejret…

Det var alt for denne gang. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer til Venedig igen – men det er bestemt ikke sidste gang jeg tager et kamera med ud at rejse – selvom det kan være tungt og besværligt.